Her midt i november sidder I måske med en dampende varm kop te inde i stuen. Benene er blevet svunget op i sofaerne, og I nyder tilværelsen i fulde drag. Der er lunt – ikke hedt – i rummet, fjernsynet kører måske med en hyggelig film i baggrunden, og vigtigst af alt: Der er nye planer i luften. Det er måske slet ikke blevet sagt højt endnu med ord og store fagter, men det er tydeligt, at I begge to allerede er i gang med at drømme om og planlægge den næste skiferie.

I er jo næsten lige kommet hjem efter en skøn uge med camping ved Adriaterhavskysten. I var afsted i efterårsferien, og det var intet mindre end vidunderligt. I havde faktisk slet ikke regnet med, at det skulle udvikle sig til en regulær badeferie, men det blev det jo i sagens natur. Der var uventet varmt, og der var færre mennesker på strandene, end I havde frygtet, så det der med at finde badetøj og kufferten frem igen var slet ikke noget problem.

Nye planer i efterårsmørket

Men lige nu handler tankerne og samtalerne slet ikke om camping ved Adriaterhavet. I talte ellers om det på et tidspunkt; det kunne da være spændende en dag at opleve den kroatiske del af kysten grundigere. Men det er en tanke, I har lagt på hylden, som I kan arbejde videre med på et helt andet tidspunkt. Det, der optager jer her og nu i efterårsmørket, er, hvor årets vinterferie skal tilbringes. Skal I overhovedet rejse? Skal det være en skiferie? Og hvor skal turen i givet fald gå hen?

Det er de store og vigtige spørgsmål, som I forsøger at finde svar på over tekoppen. Og ja, det er jo egentlig ret nemt at finde et svar, når man rejser helt alene. Så er det jo bare at beslutte, at: ”Ja, jeg vil på skiferie i Norge, og det skal være til Hemsedal. Færdig. Bum. Slut.”

Hemsedal er det oplagte mål

Beslutningen er taget. Over and out. Man klikker sig blot ind og booker en skiferie i Hemsedal her. Så er det på plads, og man kan læne sig tilbage.

Men det er straks en helt anden sag, når det er hele familien, der skal nå til en fælles enighed. Der er unægtelig mange forskellige hensyn, der skal tages med ind i diskussionerne, inden den endelige beslutning bliver truffet. Det kan være, at I har et mindre barn, som endnu er for lille til at stå på ski, og som har brug for andre former for aktivering. Det kan være, at der er særlige behov for sundhedsfaciliteter, så der skal være kort afstand til læge eller apotek. Eller det kan ganske enkelt være, at I har brug for bare at være sammen som familie og derfor ikke har et brændende behov for at stå klar ved pisterne klokken 9 hver eneste morgen.

Hyttehygge, langrend eller alpint skiløb?

Det helt centrale her er, at I sammen finder ud af, hvad I egentlig vil have ud af turen: Skal det være en klassisk skiferie, hvor I kommer trætte og totalt udmattede hjem til en hyggelig lille hytte efter en lang dag på langrendsski i terrænet? Eller skal det være en mere alsidig skiferie i Norge, hvor I også får rig mulighed for at opleve den majestætiske og til tider barske natur, som de norske fjelde er så kendte for?

Inden I endelig trykker på knappen og booker rejsen, vil jeg dog vove den påstand, at der er uendeligt små chancer for, at I vil blive skuffede over at tilbringe den næste ferie i Hemsedal. I vil med garanti opleve den storslåede natur, de friske skiture og ikke mindst det tætte samvær. Og er det i virkeligheden ikke netop det, det hele handler om? Samværet og de fælles oplevelser, som I vil kunne grine, mindes og tale om mange år ud i fremtiden.