Du har måske været indblandet i en af de der små trafikulykker, der altid sker, men som aldrig bliver meldt til politiet eller forsikringsselskaberne – af den ene eller anden grund. Der skete ikke noget med bilerne. Der skete heller ikke noget med dig, udover, at du kunne mærke et voldsomt ryk i nakken, lige da han kørte op bag i din bil.  Alligevel går du til lægen. Du vil gerne lige være sikker på, at der ikke er sket noget med dig. Lægen spørger, om du har smerter. Nej det har du ikke. Du bliver spurgt, om du har kvalme. Her er svaret også negativt. Har du hovedpine? ”Lidt” er svaret.

Missede lægen et piskesmæld?

Lægen skriver i din sygejournal, at du har hovedpine som følge af en lille trafikulykke. Ikke mere end det. Ikke et eneste ord om mistanke om piskesmæld som følge af trafikulykke. Heller ikke godt råd til dig om, at du skal komme tilbage til klinikken, hvis du får smerter, oplever svimmelhed eller får kvalme. Du tager hen på apoteket og får udleveret de smertestillende piller, som lægen gav dig recept på. Derefter tager du hjem.

Du lægger dig på sofaen og falder i søvn. Det var en forskrækkelse – trafikulykken. Men alt er godt nu. Det kan du faktisk slet ikke være sikker på. Da du vågner efter en times lur, har du en bankende hovedpine. Kan man få hjernerystelse af sådan et ryk i nakken? Du tager nogle flere af de smertestillende piller. Sådan går der en tre til fire dage. På det tidspunkt har smerterne bredt sig til nakken og skuldrene. De er ikke til at holde ud – så du går til lægen igen.

Så er der mistanke om piskesmæld

Han skriver på dette tidspunkt i din sygejournal, at han har mistanke om, at du har fået et piskesmæld. Han råder dig til at søge erstatning via en god erstatnings advokat.

Du finder derfor en advokat, som du har hørt om, er dygtig. Han tager en snak med dig om det. Men må desværre slå dine forventninger ned: Du har ikke anmeldt ulykken – og lægens mistanke om piskesmæld er indskrevet for sent i din journal. Du bliver total lammet og skuffet.

Klag over lægen

Advokaten fortæller dig dog, at han synes, at du skal klage over din læge. Han har ikke udvist ansvarlighed. Tværtimod. Det har været meget sløset af ham ikke at skrive noget om piskesmæld før end, det er for sent. Han fortæller dig, at han vil hjælpe dig med at indgive et krav om patienterstatning. Og så vil han gøre et forsøg på at få sagen om piskesmæld som følge af en uanmeldt trafikulykke aktiveret. Der kan være et meget lille håb om, at du kan få en erstatning for den skade, du har fået. Men det kræver tålmodighed – og naturligvis, at du anmelder ulykken til dit forsikringsselskab.

Du får dog en advarsel: Det kan være meget svært at få erstatning fra forsikringsselskaber i de tilfælde, hvor piskesmæld er involveret – især når trafikulykken, der påkaldte det – ikke er blevet anmeldt i tide. Et piskesmæld kan nemlig ikke ses på røgten eller scanninger. Det kan derfor ikke fastslås, hvornår det opstod.