Du har fået en stor – og næsten uoverkommelig – opgave af din chef. Hun vil gerne have, at det er dig, der holder det der ugentlige oplæg om, hvad I har opnået på jeres afdeling. Det er et oplæg, der skal holdes internt i virksomheden. For alle. Og virksomheden er stor. Mere end 300 ansatte mennesker. Ledelsen har den tro, at ved at involvere alle medarbejderne, så vil der blive bedre forståelse for de forandringer, som skal laves i virksomheden.

Du er uddannet i præsentation

Involvering betyder, at alle skal have viden om eventuelle problemer eller om den succes, som en afdeling har. Det er det, du skal holde et lille oplæg om. Du har fået nogle oplysninger af din chef, som du kan (skal?) bruge i din præsentation. Du har da også lige afsluttet det der kursus i præsentationsteknik hos MBK, som virksomheden gav dig. Du burde derfor være i stand til at lave – og holde oplægget. Men lige nu, så er du simpelthen bare så nervøs, at du slet ikke kan tænke klart. Og du kan slet ikke få lavet en klar og logisk struktur på dit oplæg. Du ryster også ved tanken om, at skulle stå overfor 299 mennesker og fortælle dem om, hvad din afdeling har opnået i den uge, der lige er gået. Du har to timer til at forberede oplægget. Mødet starter kl. 15:00.

Fin skabelon

Din chef har sendt dig en skabelon, som du kan bruge til at bygge præsentationen op over. Den er fin. Og det er virkeligt sødt af din chef at tage tid til lige at give dig den hjælp. Det havde du sådan set ikke regnet med. Du kigger på skabelonen og begynder, at bruge den. Lige pludseligt får du lavet de 5 slides i PowerPoint, som du har brug for. Det var ikke så slemt. Men, der mangler ligesom noget. Noget, der ligesom rammer dit oplæg ind: Er det en indledning, der fortæller, hvad du vil sige under oplægget – og så en opsummering af det gode og det negative, der er sket i afdelingen? Du tænker. Får lavet en indledning – og en afslutning. 7 slides, som du skal præsentere.

Skulle måske have taget kurset i kommunikation også

Nu bliver udfordringen så at komme af med nervøsiteten. Du tager nogle dybe indåndinger og husker, hvad du lærte på kurset i præsentationsteknik: Tag afstand fra oplæggets indhold. Det er jo ikke dig, du skal præsentere. Det er dig, der skal formidle på vegne af alle i din afdeling. Så det vil ikke være dig, der bliver talt om, når du fortæller om fiaskoen, I oplevede. Eller, når du fortæller om, hvordan I faktisk fik landet en rigtig god kontrakt. Du skal bare være den kanal, som din afdeling fortæller, hvad der skete, igennem. Mon du skulle have suppleret med det ret populære kursus i konflikthåndtering og kommunikation, de havde samme sted?

Det hjælper dig at tænke på, at det ikke er dig personligt, der skal fortælles om. Det får dig til at slappe af og tage det lidt mere roligt. Du kan gå til mødet uden at bæve af nervøsitet. Og hvis det så sker, at du alligevel bliver meget nervøs, så sig det til de andre, der skal lytte til dig. De vil vise stor forståelse.